I formiddags var jeg ned ved min biotop. Min plante er skrumpet ind fra at fylde ca. 50x50 cm, til kun at være ca. 20x20 cm. Jeg nippede et lille blad af inde ved stilken som anbefalet, og har studeret det nøje. Jeg synes ikke bladene ligner en gåsepotentil, men der er fine hår på bagsiden, som ligner sølv. Så nu er forvirringen total. Jeg følger den spændt, da jeg vil finde ud af hvad det er for en.
Mens jeg studerede min grønne plante, opdagede jeg at der er begyndt at skyde nye grønne siv op. Dem fandt jeg selvfølgelig over det hele, da jeg først havde fået øjnene op.
På min hybenbusk (og alle de andre) er knopperne ved at åbne sig. Alle knopper er lysegrønne, og nogle er allerede så åbne, at de nye blade er ved at krølle sig ud. Det er skægt at se hvor friske de knopper ser ud, når ellers resten af busken er trist og brun.Jeg tror jeg en dag i min ferie, vil lave en kande the, pakke en kurv, og så sætte mig på min bænk og nyde naturen.